Hermed indkaldelse til årets generalforsamling med efterfølgende præmieuddeling.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fødevarestyrelsen har udarbejdet en trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluen-za (HPAI), som afløser vurderingen fra 8. oktober 2025.
Fødevarestyrelsen vurderer, at den samlede sandsynlighed for introduktion af HPAI til danske fjerkræbesætninger gennem kontakt til vilde fugle øges fra MIDDEL til HØJ.
Risikobegrænsning:
Fødevarestyrelsen gør opmærksom på at:
1.Trusselsniveauet er steget, da antal udbrud i fjerkræ og fugle i fangenskab i det
vestlige EU stiger.
2. Der er blevet påvist udbredt smitte af fugleinfluenza hos forskellige vilde
fuglearter flere steder i Danmark. Det tyder på, at virusset igen cirkulerer
blandt vilde fugle.
3. På baggrund af at trusselsniveauet stiger til høj indføres indeluknings- og
overdækningskrav fra den 27. oktober 2025.
4. Alle fugleejere og fjerkrævirksomheder skal være særligt opmærksomme på
risiko for introduktion af HPAI udefra ved at fastholde høj smittebeskyttelse.
Smittebeskyttelse er ejerens ansvar.
5. Fødevarestyrelsen ønsker stadig indrapportering af fund af døde vilde fugle.
Fødevarestyrelsen følger situationen i Europa tæt og opdaterer trusselsvurderingen,
når det vurderes relevant.
Aviær influenza, også kaldet fugleinfluenza, skyldes smitte med særlige typer af
influenza A-virus. Aviær influenza er en zoonose. Andre pattedyr smittes af og til
sporadisk med fugleinfluenza, og i sjældne tilfælde kan sygdommen smitte til
mennesker. Videreførelse af smitte kan ske ved meget tæt kontakt med inficerede
fugle.
Sygdommen inddeles i to grupper på baggrund af virus evne til at forårsage sygdom
hos modtagelige fugle:
• Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig
sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede
fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun
virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI.
• Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos
fjerkræ ved primært at inficere luftvejene, medmindre der indtræder en
forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI af
undertyperne H5 og H7 har endvidere evnen til at kunne ændre sig til den
højpatogene type (HPAI).
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten
overføres nemt via inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med
beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v. Vilde
fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus.
Den mest effektive måde at forebygge introduktion af HPAI i fjerkræproduktionen er
ved konsekvent at anvende passende smittebeskyttelsesforanstaltninger.
Tidlige tegn på smitte kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.
Sygdommen er anmeldepligtig, og der bliver ikke foretaget behandling. Hvis der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det betyder bl.a., at der ikke må flyttes dyr fra besætningen, og der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Fødevarestyrelsen opsporer, om der kan være sket smitte til andre besætninger. Besætninger, der har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver også sat under offentligt tilsyn.
Ved positiv diagnose skal fjerkræet aflives. Kadaverne bortskaffes, og der foretages en grundig rengøring og desinfektion af besætningsarealer. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring fundstedet af en vild fugl smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1.
| 
